En lille solstrålehistorie om, hvordan en god idé udformet i genanvendeligt bølgepap, er med til at nedbringe både indlæggelser, udgifter og tidsforbrug på landets hospitaler.
Hvad får man, når man blander dyb indsigt i daglige udfordringer med gode ideer og en meget innovativ leverandør? - man får Deculeg. Det ligner umiddelbart bare en blå papkasse, men det er faktisk en lille sensation, der er med til at nedbringe både indlæggelser, udgifter og unødvendigt tidsforbrug inden for det danske sundhedsvæsen.
Det var den nordjyske sygeplejerske Birgitte Hasselgaard Jensen, der fik ideen. I sit daglige arbejde på Aalborg Universitetshospital, havde hun i lang tid undret sig over, at der blev brugt så mange ressourcer, når patienter med fx en brækket ankel, måtte indlægges på et sengeafsnit med benet i vejret, indtil de skulle opereres. Ifølge hende, var det slet ikke nødvendigt for ellers friske og raske personer, at optage en sengeplads til mange tusinde kroner i døgnet, hvis de kunne få benet eleveret korrekt og stabilt derhjemme.
Foto: Dansk Sygeplejeråd / Agnete Birch Smith
Derfor allierede Birgitte sig med den danske leverandør af medicinaludstyr Decumed ApS, som tog kontakt til DS Smith, der straks kunne se potentialet i ideen. Sammen med vores account manager Steen Brockstedt og konstruktør Britt Villadsen Schmidt, fik man i fælleskab og på rekordtid udviklet Deculeg.
Den blå papkasse erstatter de tunge skinner i metal og plastic, som sygeplejerskerne tidligere skulle mosle rundt med på afdelingerne. De var desuden en generel mangelvare, som de kunne bruge lang tid på at lokalisere i de logistiske systemer. Derudover skulle skinnerne også rengøres manuelt, ligesom det ikke var muligt for patienterne at låne dem med hjem.
Men alt det har ændret sig med Birgittes opfindelse, som udleveres til patienterne allerede, når de kommer ind på skadestuen. Deculeg er produceret i solidt og bæredygtigt bølgepap. Den er både nem at samle, nem at transportere, og så kan patienterne smide den direkte ned i papcontaineren på genbrugsstationen, når de er færdige med at bruge den. Og så sparer den altså sundhedsvæsenet for en masse tid og penge!
Siden Deculeg blev udviklet, er det gået hurtigt. Det er allerede et mønsterbeskyttet og CE-godkendt produkt med stor forhåndsinteresse. CEO fra Decumed ApS, Søren Badstue udtaler følgende om samarbejdet med DS Smith:
"Når man er en lille medico-virksomhed som Decumed, og kontakter en stor leverandør som DS Smith, støder man tit på en "mur". Jeg er imponeret over jeres hurtighed med udviklingen af prototypen, jeres vilje til at indgå samarbejde, jeres evne til at forstå, hvad ideen går ud på samt jeres forrygende måde at kommunikere på. Hurtigt, effektivt og professionelt!"
Hos DS Smith er vi skam også meget glade for, at vi har fået lov at være en del af en solstrålehistorie, der endnu engang bekræfter, at genanvendeligt pap kan bruges til mange forskellige ting. Kontakt os allerede i dag, og hør meget mere om, hvordan vi også kan hjælpe dine gode ideer på vej!
Vi skiller os ud, fordi vi ser muligheden for, at emballage kan spille en afgørende rolle i verdenen omkring os.